Hvorfor Handy Hegn?

Handy el-bånd er det sikre middel, når dyrene skal holdes inde – eller ude.

Det specielle el-bånd er siden 1983 brugt verden over til mange formål. Først og fremmest sikrer el-båndet en masse heste og deres ejere. De kan regne med, at dyrene bliver hvor de skal, så ingen kommer til skade.

Heste, kvæg, svin - alle dyr går lige sikkert bag Handy el-bånd.


Med el-bånd og kunststofpæle fra Handy Hegn er det nemt og billigt at lave mobile indhegninger til f.eks 'trailerfolde' eller stribebegræsning. Til får anbefaler vi et 5 tråds ståltrådshegn.

I Danmark bruges el-båndet også til at hegne fritgående svin inde, mens det i Schweiz bruges til at holde vildsvin ude fra markerne. I Sverige holder el-båndene elgene ude af havremarkerne, mens det i Saudi Arabien holder sammen på en flok antiloper. I Cirkus Benneweis er nogle elefanter sluppet for fodlænkerne takket være el-båndet.

El-båndet har en passende styrke og holdbarhed. Det tåler skiftende vejr, lige fra arktisk kulde til bagende ørkensol, uden at blive nedbrudt.

Det har taget flere års afprøvning at finde frem til netop de materialer som tåler disse påvirkninger. Det river ikke som pigtråd, og det skærer ikke som ståltråd. Ved særlig stærk belastning knækker el-båndet – uden at skade dyret.

Det er vigtigt at forstå dyrenes reaktioner, når man sætter hegn. Græsset er som regel grønnest på den anden side. Derfor skal dyrene kende hegnet og respektere det. Den første indlæring må gerne foregå på et naturligt afgrænset område. Føl og ungheste bør ledsages rundt i folden, så de lærer den at kende.

Handy Hegn er klar med løsninger til dine behov. Er du en gør-det-selv, hjælper vi dig på vej. Vil du, at vi skal lave hegnet, har vi løsninger til heste, kvæg, får, svin – ja, alle dyr. Er det noget lidt mere eksklusivt, du ønsker, kan det laves med flotte tykke træpæle og planker.